BUND OG DRÆN
NKI er din professionelle samarbejdspartner, når din klub eller skole vil kunne spille fodbold hele året på en kunstgræsbane i den bedste kvalitet.
Afdræning af en baneinstallation er et af de allervigtigste elementer, når du gør dig tanker om hvilket system der skal etableres.
Hos NKI Sport arbejder vi helst med løsningen hvor der anvendes en drænplade.
Denne løsning sikrer 100% jævn dræning af banen, således at der, i frostvejr, aldrig vil opstå lunker på banen i tilfælde af ujævn afvanding som kan opstå mellem drænrør i en konventionel drænløsning.
Denne drænplade har NKI Sport, med stor succes, installeret på over 30 fullsize-anlæg i Danmark og på Grønland.
Se gerne vore kunder og brugeres mening om systemet under udtalelserne i ”referencer”
Drænpladen dræner horisontalt, og har en drænkapacitet på det dobbelte af det beskrevne 180 mm./h. som foreskrevet af DBU i ”Testkriterier for kunstgræsbaner”. NKI Sport har suverænt den største erfaring og de fleste FIFA certificerede systemer med drænpladen.
- Idet drænvandet udledes til stenfaskine opnås en rensning af miljøfremmede stoffer via dannelsen af biofilm på stenene.
- Den drænplade som vi benytter os af, er produceret af en leverandør som har produceret DRAINAGE GEO- COMPOSITE (GCO) siden 1986. Det er en kæmpe aktør til byggeindustrien i Italien.
- drænpladen til fodboldboldbaner er produceret siden 2006 og er godkendt af FIFA i adskillige systemer. drænpladen er en del af over 300 installationer i hele verden.
- drænpladen er CE attesteret til en levetid over 25 år.
- Vores leverandør tilbyder 10 års garanti på drænegenskaberne ved hver enkelt projekt.
Installation af drænmåtte i Farum Park 2012
Bundopbygning drænplade:
Som regel afgraves ca. 30 cm. muld og herover etableres et lag på ca. 25 cm. stabilgrus eller knust beton.
Finafretning foretages med stenmel eller skærver og udføres med et fald på min. 6 ‰.
Overfladevandet ledes horisontalt ud til siden til etablerede faskine og derefter ud til en recepient eller direkte nedsivning.
Konventionelt dræn:
Såfremt det fordres, etablerer vi naturligvis også kunstgræsbaner med konventionelle dræn. Muld afrømmes og der etableres drænrør i ca. 70 cm. dybde og en afstand på ml. 4 og 6 m. I drænrenden føres filtergrus op gennem ca. 20 cm. bundsikringssand. Som øverste lag ca. 15 cm. vandgennemtrængeligt stabilgrus samt afretningslag.
Opbygning på muldlag:
Såfremt der er forhold i placeringen af en bane som vil gøre det fordelagtigt ikke at afrømme muldjorden, er en opbygning ovenpå jorden også mulig. Det kan være økonomisk fordelagtigt ligesom det også er en løsning såfremt der ikke er mulighed for placering af afrømmede materialer.
Med denne løsning opnås også et meget hurtigt dræn, da der porrevolumen til vandet undet hele banen.
Ligeledes er der en miljømæssig fordel da mulden har en filtrerende effekt.
Uanset hvilken drænløsning som fordres, er vi hos NKI Sport, særdeles bevidste om at bundarbejdet i en kunstgræsbane, er en så vigtig del af den samlede installation, så om det er os, eller en lokal entreprenør, som udfører bunden, følger vi altid et projekt fra start til slut, med henblik på at sikre os at jordentreprisen bliver af samme høje standard som kunstgræsbelægningen.