BUND OG DRÆN
– naturligt, forstærket sportsgræs.
Man kan enten vælge at installere systemet på stedet ca. 2-3 måneder før brug eller vælge at udlægge det som rullegræs. I sidstnævnte tilfælde er græsset spilleklar umiddelbart efter installation er fuldført.
Bundopbygningen skal være en meget sandholdig bund af muldjord, der samtidig er veldrænet. Først planeres underlaget, og dernæst tilføres sand. Herefter udlægges det finmaskede hybridgræstæppe med de kunstige fibre. Når det er sket, skal der igen sandholdig jord på, der planeres ud og fejes nænsomt ned i tæppet, så kunstgræsfibrene rejser sig op. Til slut tilsås arealet med naturlige græsfrø (Superliga-blanding), og tilbage er så bare at vente på spiring. Når det rigtige græs begynder at gro, skal det plejes og vandes præcis som med rigtigt græs. Og endelig, når græsset er stærkt nok, skal det klippes. Rodnettet gror gennem fibertæppet og fæstner sig i vækstlaget.
Hybridgræs hos AGF i Ceres Park